SALONPRODUKTER UDVIKLET AF FRISØRER TIL FRISØRER 

NATURLIGE OG CERTIFICERET ØKOLOGISKE INGREDIENSER

PRODUCERET I DANMARK

PRODUCERET I DANMARK

Din kurv

Din kurv er tom

Se alle produkter

ZENZ byder på aromatisk kaffe fra egen farmer i Laos, Asien

ZENZ byder på aromatisk kaffe fra egen farmer i Laos, Asien

Duften af en aromatisk kop kaffe pirrer sanserne. Hos ZENZ ønsker vi at give dig en velværeoplevelse udover det sædvanlige, hvilket indebærer, at vi tænker bæredygtige og rene produkter ind i alle grene af vores forretning også når du nyder en varm kop aromatisk kaffe under din behandling hos ZENZ. 

Hos ZENZ er vi nemlig ikke alene optaget af at skabe rene og miljøvenlige hårplejeprodukter til vores kunder. Vi ønsker, at alt hvad vi tilbyder vores kunder er forsvarligt produceret med henblik på bæredygtig produktion og økologi, så det gør mindst muligt skade på miljø, klima og menneskets sundhed. Derfor serverer vi nu kaffe til vores kunder under deres behandlinger fra ZENZs egen farmer, Mrs. Wandee, som har en 0,5 ha stor kaffefarm i Laos i Asien.

Gennem et samarbejde med Slow Coffee kender vi hele rejsen fra kaffebønnerne vokser på træerne hos Mrs. Wandee til den bliver brygget og serveret for vores kunder i salonerne. Det giver en tryghed, at vi kender til hele kaffens rejse fra produktionen på Laos til serveringen i Danmark. Vores værdigrundlag hos ZENZ er bæredygtigt og det afspejler sig også i de produkter, vi køber udefra, og som vi tilbyder vores kunder, fortæller medejer af ZENZ, Jørgen Skjødt, som passioneret forklarer om ZENZs samarbejde med bæredygtige producenter.

 

slow coffee salon

Kaffen fra Mrs. Wandees farm i Laos er en 100% ren arabica kaffe, dyrket på farmen i Laos 1271 meter over havets overflade – og fås udelukkende hos ZENZ. Hos ZENZ ønsker vi, at det skal være en unik helhedsoplevelse at besøge og få behandling hos ZENZ. Det gælder selvfølgelig også med vores baristakaffe. Den mørkristede espressokaffe er med til at bidrage til nydelse og velvære med dens aromatiske smag og noter af kakao og mørk chokolade. Når man samtidig ved, at den bidrager til at genskabe og bevare skove og træer i Laos og hjælper en familie til at bevare en leve- og bæredygtig virksomhed, er det muligt at nyde kaffen endnu mere,” konstaterer Jørgen Skjødt.

Et bæredygtigt samarbejde

ZENZ har valgt at samarbejde med Slow Coffee, da de arbejder målrettet mod at regenerere og fremme skovbestanden og samtidig forbedrer levevilkårene for mikrofarmerne. Med et kooperativ kan Slow sikre farmerne 40% forudbetaling seks måneder før de grønne bønner sendes til Danmark. Det giver dem mulighed for at planlægge hele året, og skaber tryghed og stabilitet, så de ikke skal vælge mellem at få deres børn i skole eller få mad på bordet.
 slow coffee mrs wandee

Slows mikrofarmere tjener over det dobbelte når de handler med Slow, end ved et almindeligt kooperativ, hvor der ofte er usikkerhed om, hvornår og hvor meget betaling farmerne reelt modtager. Det modvirker vi med vores ekstraordinære betalingsvilkår." forklarer Alexander Stig Nielsen, Co-Founder af Slow Coffee.

Det lokale Slow-team på Laos hjælper farmerne med den daglige drift. Alt fra forbedring af kaffeprocesser til oprettelse af ID-kort, bankkonti og en nødfond, som mikrofarmerne kan anvende ved sygdom. Slow sikrer altså hele værdikæden, og det betyder, at du kan følge hele kaffens rejse fra Mrs. Wandees farm på Laos, til den bliver brygget i ZENZ Saloner i Danmark.


Slow tilbyder også farmerne træning og uddannelse, og financierer og stiller udstyr til rådighed. Det har en positiv effekt hos dem, da det er med til at sikre, at mikro-farmerne øger deres kompetencer og i sidste ende sikrer dem en bedre indtjening på al deres kaffe. 

Flere af familierne er begyndt at bygge huse i sten. Det tager lang tid og er en stor investering, typisk et 10-års projekt for en familie. Det er et fantastisk godt tegn på, at Slows mikrofarmere både har forbedret deres økonomi, og at de har tiltro til, at fremtiden ser lys ud,fortæller Alexander Stig Nielsen.

slow coffee mrs wandee


Certificeringer
– din garanti

Fairtrademærket og EU Jordbrugsmærket din garanti for, at vi holder, hvad vi lover. Derfor har vi også valgt en kaffeleverandør, som leverer kaffe, der er mærket med begge certificeringer. Fairtrade er en international mærkning, der sikrer ordentlige arbejdsforhold og bedre løn for kaffefarmerne. Vi er enige i, hvad Fairtrade mener: at den bedste måde at udrydde fattigdom på er ved at betale en fair pris for bønders råvarer og en fair løn til verdens mange plantage- og fabriksarbejdere.

Med Fairtrade-mærkningen er vi således også garanteret, at råvarerne er produceret under ordentlige forhold. Der er blandt andet forbud mod børnearbejde, sundhedsskadelige sprøjtemidler og strikse krav til beskyttelsen af biodiversiteten, vandløb og lokalmiljø der, hvor kaffen kommer fra.

 slow coffee fairtrade

EU Jordbrugsmærket giver dig sikkerhed for, at kaffen er et økologisk produkt, der er kontrolleret af de danske myndigheder. Myndighederne tjekker løbende de jordbrug og virksomheder, som er certificeret med EU Jordbrugsmærket, og at retningslinjerne for det bliver overholdt. 

Ligestilling – ét af FNs bæredygtigthedsmål 

Via samarbejdet med Slow Coffee støtter ZENZ FNs Verdensmål for Bæredygtig Udvikling. Et af FNs bæredygtighedsmål er arbejdet for ligestilling og ligeværdighed, hvilket ZENZ naturligvis også støtter. Af samme årsag har vi valgt at støtte Mrs. Wandee, der har bygget sin forretning op med sin mand og deres voksne børn, som hjælper til på farmen, og derigennem får stor viden om landbrugsproduktion.

Her kan du læse om de af FNs Verdensmål, ZENZ støtter via samarbejdet med Slow Coffee:

FN Verdensmål

Verdensmål 1: AFSKAF FATTIGDOM

Ved at ZENZ får kaffe fra Mrs. Wandee, hjælper vi familien med at øge indkomsten med et estimat på 80%, der udelukkende kommer fra kaffeproduktionen.

Verdensmål 10 og 5: Mindre Ulighed og Ligestilling mellem kønnene
Farmeren får også støtte og uddannelse i biavl og plantning af frugttræer, ligesom der bidrages til en landskabsfond.

Verdensmål 13 og 15: Bevarer biodiversiteten og Livet på land
Vi er med til at bevare og øge biodiversiteten af flere hektar skovbrug til kaffeplantage. Der vil også blive plantet frugttræer og lignende på farmerens grund for at forbedre skovbruget.

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Gennem farmeren støtter vi produktionen af ansvarligt produceret økologisk kaffe.

Verdensmål 17: Partnerskaber for handling 
For hvert kilo kaffe ZENZ køber, går noget af støtten til WWF (Verdensnaturfonden) Laos. 

Læs mere om de 12 af FNs Verdensmåfor bæredygtig udvikling ZENZ støtter her.

Previous post
Next post