SALONPRODUKTER UDVIKLET AF FRISØRER TIL FRISØRER 

NATURLIGE OG CERTIFICERET ØKOLOGISKE INGREDIENSER

PRODUCERET I DANMARK

PRODUCERET I DANMARK

Din kurv

Din kurv er tom

Se alle produkter

ZENZ ØKOSYSTEM

Når du vælger ZENZ Organic Products, drager du ikke alene omsorg for dig selv og dine kunders sundhed. Du passer også på vores fælles miljø og natur. Hos ZENZ har vi en række tiltag som tilsammen bidrager til et mere bæredygtigt forbrug og et bedre miljø. Vi har vores eget økosystem, hvor vi har gennemtænkt alle dele af vores emballages livscyklus.

De produkter vi bruger og sælger opbevares i plastikemballage og sendes i papkasser. Hver gang der produceres nyt plastik eller pap har det en negativ påvirkning på vores verden. Og det har en yderligere negativ påvirkning hvis man ikke skiller sig af med det på den rigtige måde. 

Vi arbejder målrettet med hele vores emballageøkosystem for at reducere vores påvirkning på miljøet. Vores økosystem strækker sig over alt fra at bruge genbrugt plastik, Ocean Waste Plastic og at få samlet plastikaffald op fra verdenshavene til genopfyldningskoncepter i vores saloner og inventar lavet af plastikaffald. 

På verdensplan ender næsten 80% af alt plastikaffald på lossepladser, men kun 9% bliver genbrugt. Hver time udledes der desuden 900 tons plastikaffald i verdenshavene ifølge World Economic Forum/dr.dk. Tallene taler sit eget sprog. Der er ingen tvivl om, at plastik skader miljøet og ødelægger naturens økosystemer. De er skrøbelige og bliver nemt påvirket af menneskets måde at leve på, ligesom mikroplast forurener menneskers og dyrs kroppe.

Det vil vi hos ZENZ gerne gøre noget ved. Vi tænker bæredygtigt, og for at minimere forbruget af plastik, har vi vores eget økosystem og bæredygtige tiltag. Vi er nemlig overbeviste om, at vi sammen kan gøre en forskel, så vi kan beskytte vores miljø og natur, og undgå at plastikken i sidste ende gør mere skade end gavn.

Reduktion af miljøpåvirkning med min. 40%

Med ZENZ Organic Products Version 2.0 har vi i gennemsnit reduceret miljøpåvirkningen med mindst 40%. Vores shampoo og conditioner er gjort mere drøje, hvilket betyder, at de holder længere, på trods af de har samme høje kvalitet. Man kan altså bruge 30% mindre for at få samme resultat. Emballagens miljøaftryk er reduceret med lidt over 50%. Det samlede CO2-regnskab er som følge heraf reduceret med tæt på 40% i gennemsnit. Læs mere i rapporten "Bæredygtig bundlinje 2.0: Miljøoptimeret emballage ZENZ"

Emballage af genanvendt plastik 

Hos ZENZ vil vi gerne være med til at genbruge den plastik, som allerede er produceret. Derfor bliver størstedelen af vores emballage lavet af genanvendt plastik fra forbrugere. Når vi bruger genanvendeligt plastik, kan vi udnytte fordelene ved materialet, som både har en unik holdbarhed og er nemt at holde rent. Samtidig reduceres produktionen af ny plastik.

Refill

Som en del af vores salon-koncept tilbyder vi kunderne at genopfylde deres tomme hårpleje-emballage med nye produkter på vores Refill-stationer. Konceptet er simpelt og nemt. Flaskerne kan genopfyldes så mange mange, det ønskes. På den måde kan vi sammen minimere miljøaftrykket og passe på vores miljø på land og vand. Kunden hjælper ikke kun med at reducere forbruget af plastik, de sparer også penge, da prisen på refill er lavere.     

Forventet i 2024

Inventar af genbrugt materiale

Når vores kunder er færdige med at bruge deres tomme ZENZ produkter, opfordrer vi dem til at aflevere emballagen i salonerne, hvor det vil indgå i vores eksisterende affaldssorteringssystem. I samarbejde med A:GAIN i København vil dele af den tomme emballage, vi får indleveret, blive genanvendt og lavet til displays og inventar til vores saloner. I dag benytter vi genanvendt plastic fra Carlsberg, som giver et flot marmor-look til displays og diske.

Opsamling af plastik fra verdenshavene

Ikke nok med at vi mindsker produktionen af plastik, så gør vi også en indsat for at holde verdenshavene rene. I samarbejde med ReSea Project opsamler Ocean Waste Plastic plastik fra verdenshavene 1:1 mod vores produkters emballagevægt. Det, der er egnet hertil, bliver genbrugt lokalt i Jakarta, Indonesien. Derudover har vi som OWP+ Partner udviklet en Special Edition emballage sammen med Ocean Waste Plastic, hvor 20% af emballagen er OWP+, et råmateriale lavet af plastikafflad opsamlet af ReSeaProject fra verdenshavene. De resterende 80% er genanvendt plastik fra forbrugere (PCR).

FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling

Udover vores eget emballage-økosystem bidrager vi også til FN's Verdensmål for Bæredygtig Udvikling der omfatter forsvarligt forbrug og sikring af et sundt miljø og natur.