SALONPRODUKTER UDVIKLET AF FRISØRER TIL FRISØRER 

NATURLIGE OG CERTIFICERET ØKOLOGISKE INGREDIENSER

PRODUCERET I DANMARK

PRODUCERET I DANMARK

FARVEKURSUS NORDIC SHADES - ADVANCED

Hands-on kursus - medbring egen model (model ankommer kl. 10.30)
Udfold din kreativitet og bliv en del af fremtidens farveunivers på dette hands-on kursus i ZENZ’ non-oxidative og veganske hårfarvesystem, NORDIC SHADES. Kurset er for dig, der allerede har erfaring i at arbejde med NORDIC SHADES - måske du har været på det indledende kursus, NORDIC SHADES - Essentials, og ønsker at tage dine færdigheder til næste niveau.

På kurset dykker vi ned i avancerede teknikker, farvekombinationer og kreative løsninger, så du kan skabe unikke og komplekse nuancer til dine kunder - uden brug af uønsket kemi. Du får inspiration til trendbaserede farvekombinationer og lærer at skabe personlige, skræddersyede looks med NORDIC SHADES. Du får de bedste opskrifter samt tips og tricks fra vores eksperter, så du er klædt på til at arbejde hands-on på din model i løbet af dagen. Der er god tid til at medbringe en spændende farveopgave, så du kan udfordre dig selv og få hjælp af underviserne til at komme i mål. Her kan du selv opleve hvordan de færdigudviklede farvepigmenter giver dig fuld kontrol over nuancer og dækning, så du kan opnå intense og glansfulde resultater. 

Med omtanke for dig og dine kunder
Farvesystemet er uden parfume, godkendt til Grøn Salon og udviklet med fokus på både sundhed og bæredygtighed, hvilket giver dig mulighed for at tilpasse nuancerne individuelt til hver kunde uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller holdbarhed, samtidig med at du passer på dig selv og dine kunder.

For at kunne give dig den bedste individuelle vejledning fra og sparring med underviserne, hvor der er god tid til at gå i dybden med spørgsmål, vil der være et begrænset antal pladser på kurset. Af samme årsag, så du og øvrige deltagere kan få mest muligt ud af kurset, kræver vi at man skal have færdiggjort eller være i gang med den 4-årige frisøruddannelse for at deltage.

Pris: 795 DKK ekskl. moms - Kurset er gratis for ZENZ Green Partners og ansatte i ZENZ. På kurset vil der være forplejning herunder en let frokost. Se øvrige vilkår under FAQ.

KOMMENDE FARVEKURSER I NORDIC SHADES - ADVANCED

FAQ