SALONPRODUKTER UDVIKLET AF FRISØRER TIL FRISØRER 

NATURLIGE OG CERTIFICERET ØKOLOGISKE INGREDIENSER

PRODUCERET I DANMARK

PRODUCERET I DANMARK

Din kurv

Din kurv er tom

Se alle produkter

FN's Verdensmål for Bæredygtig Udvikling

I vores globaliserede verdenssamfund, står vi allesammen i fællesskab overfor en lang række udfordringer for at sikre en bedre fremtid for planeten, naturen og vores medmennesker. 

Hos ZENZ mener vi, at virksomheder bør stille sig selv forrest i kampen for at løse udfordringerne uanset om myndighederne eller ens kunder stiller krav om det. Derfor arbejder vi proaktivt med FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling som en integreret del af det arbejde vi laver og de beslutninger vi tager. 

For os er det altafgørende at vi og andre virksomheder er oprigtige, når vi siger, at vi arbejder positivt på at forbedre vores fælles verden. Vi mener eksempelvis ikke man kan sige at man arbejder med mål #7: Bæredygtig energi blot fordi man har et mål om at mere an ens energi skal komme fra vedvarende kilder. Der skal mere til. Der skal handling til. Derfor bruger vi det uafhængige værktøj SDG Action Manager som er udviklet af FN og B Corp til at styre og forbedre det vi gør for at bidrage til hvert af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. 

Vi arbejder aktivt med de fleste af de 17 Verdensmål – nogen mere end andre og nogen primært gennem samarbejder med andre virksomheder. Her kan du læse om, hvordan vi støtter verdensmålene.

Afskaf fattigdom + Stop sult 

Vi har i mange år sammen med PlanBørnefonden hjulpet unge kvinder væk fra fattigdom og prostitution i Kampala, Uganda. De unge kvinder får en uddannelse som frisør og dermed en mulighed for at forsørge sig selv og deres familier. Samarbejdet med PlanBørnefonden er dog ophørt ved udgangen af 2022 og vi er ved at finde ud af, hvad vi i stedet skal bidrage til for at gøre en forskel for nogen mennesker der har brug for det.

Sundhed og trivsel

Når vi udvikler på nye eller eksisterende produkter, fravælger vi alle indholdsstoffer der er, eller mistænkes for at være, hormonforstyrrende, allergi- og/eller kræftfremkaldende. Derudover tilvælger vi økologi samt forsøger så vidt muligt at vælge ingredienser og emballage der skader naturen mindst. 

Grundet de produkter vi arbejder med i vores saloner og måden vi arbejder med dem på, kan vi skabe et sundt fysisk arbejdsmiljø for vores frisører – i en branche hvor mange gør kort karriere, fordi de bliver syge af de fysiske forhold på deres arbejdsplads. 

Vi sørger altid for gode arbejdsforhold, både i vores saloner og i resten af vores virksomhed. 

Kvalitetsuddannelse

I vores saloner har vores frisørelever gang på gang vist sig at være blandt Danmarks dygtigste. Vi tilbyder intern videreuddannelse hos ZENZ Organic Academy, som blandt andet inkluderer en lederuddannelse for frisører.  

Desuden har vores samarbejde med PlanBørnefonden bidraget til at uddanne unge kvinder fra Kampala, Uganda, til frisører.

Ligestilling mellem kønnene

I ZENZ er alle, uanset køn, sikret fuld og effektiv deltagelse samt lige muligheder for lederskab på alle niveauer og i beslutningsprocesser.  

Det er naturligvis en del af vores personalepolitik at al diskrimination (herunder, baseret på køn) ikke er tilladt og at der vil blive slået hårdt ned på brud på dette.

Rent vand og sanitet

Vores produkter produceres uden at yde skade på grundvandet og ligeledes er vores produkter udviklet til ikke at yde skade på grundvandet ved brug. I vores saloner anvender vi ikke produkter der på nogen måde påvirker grundvandet negativt. 

Anstændige jobs og økonomisk vækst

Vi sætter en dyd i at tilbyde vores ansatte en arbejdsplads med gode forhold og en god løn. 

Industri, innovation og infrastruktur

Vi er frontløbere i skønhedsbranchen i forhold til positivt at gå forrest i kampen for forandringen. Og vi er en mærkbar kilde til inspiration for andre der vil bruge mere bæredygtige ingredienser og teknologier i forhold til skønhedsprodukter. Det er vi stolte af. 

Mindre ulighed

For os er det vigtigt, at vi kan tilbyde alle vores ansatte en god og fair løn. Vi har et inkluderende arbejdsmiljø og sikrer at der ikke diskrimineres mod nogen. 

Ansvarligt forbrug og produktion

Vores produkter er multifunktionelle og drøje i brug. Det betyder, at brugeren kan reducere sit samlede forbrug af skønhedsprodukter. Og vi har stort fokus på aldrig nogensinde at smide produkter ud – er der produkter vi ikke kan bruge, så donerer vi dem til nogen der kan.  

Emballagen til vores produkter består i stort omfang af genanvendt (og genanvendeligt) plastik. Vi sørger for at der samles plastik op af havene svarende til vægten af den emballage vi producerer. Vi har OWP+ Special Edition produkter, hvor flasken er lavet af 100% genanvendt plastik. 20% heraf er OWP+, et råmateriale lavet af plastikafflad opsamlet af ReSea Project fra verdenshavene. De resterende 80% er genanvendt plastik fra forbrugere (PCR). I vores saloner har vi et refillkoncept for at minimere brugen af plastik hos vores kunder. Og vores egen aflagte plastisk samler vi ind, så vi kan upcycle det til inventar i vores saloner.  

Klimaindsats

Vi arbejder proaktivt og kontinuerligt på at øge vores klimaindsats. Det gør vi bl.a. ved at reducere vores eget forbrug af eksempelvis energi og vand, ved at transporterer varer med cykel og ved at hjælpe forbrugere med hvordan de mest miljøvenligt bruger vores produkter og skiller sig af med emballagen. 

Livet i havet + Livet på land 

Vi sætter en ære i at reducere vores påvirkning af livet i havene og på land. Vi er lykkedes med at have en meget høj grad af genanvendt (og genanvendelig) plastik i vores emballage og stræber løbende efter at reducere vores brug af virgin plastic mest muligt. 

Som OWP+ Partner har vi i samarbejde med Ocean Waste Plasitc udviklet en OWP+ Special Edition emballage der er lavet af 100% genanvendt plastik. 20% heraf er OWP+, et råmateriale lavet af plastikafflad opsamlet af ReSea Project fra verdenshavene. De resterende 80% er genanvendt plastik fra forbrugere (PCR). Vi har en forventning om, at vi i fremtiden kan øge andelen af OWP+ i emballagen. Derudover bliver der samlet plastik op fra havene tilsvarende vægten af den emballage vi producerer.  

Vi arbejder proaktivt og kontinuerligt med vores plastik økosystem. Vi har en stram styring af affald på alle vores lokationer, har et refillkoncept til produkter i vores saloner og indsamler vores plastik, så vi kan upcycle det til inventar til vores saloner.