SALONPRODUKTER UDVIKLET AF FRISØRER TIL FRISØRER 

NATURLIGE OG CERTIFICERET ØKOLOGISKE INGREDIENSER

PRODUCERET I DANMARK

PRODUCERET I DANMARK

Din kurv

Din kurv er tom

Se alle produkter

ZENZ støtter PlanBørnefonden Uganda

ZENZ støtter unge kvinder i Uganda

I Kampala bliver tusindvis af unge kvinder tvunget til prostitution for at forsørge sig selv og deres børn. Flere af dem kommer fra landdistrikterne til Ugandas hovedstad med løfter om gode jobmuligheder.

ZENZ støtter PlanBørnefondens indsats for at få disse unge kvinder ud af deres ulykkelige situation. De får mulighed for at tjene penge ved at give dem en gratis frisøruddannelse og gennem en lokal partner Uganda Youth Development Link (UYDEL) støtter PlanBørnefonden unge kvinder i at tage kontrol over deres eget liv, finde en vej ud af prostitution og få en tro på, at deres stemmer er vigtige for samfundet.

Vores samarbejde med PlanBørnefonden gør det muligt at give håb og nye muligheder til mange udsatte unge kvinder.

"Hos ZENZ arbejder vi konstant på at gøre verden til et endnu bedre sted at leve i for alle. Ikke alene ønsker vi et sundere og renere miljø og klima, vores mål er også at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Bl.a. kan vi hjælpe, når vi støtter PlanBørnefondens iværksætterprojekt for unge piger i Uganda, hvor pigerne bliver hjulpet ud af prostitution og i stedet får uddannelse og job, så de kan få en mere sikker fremtid,” forklarer Anne Sophie Skjødt Willumsen og Jørgen Skjødt, der passioneret fortæller om deres arbejde.

SAMMEN KAN VI GØRE EN FORSKEL

Hos ZENZ arbejder vi med et løfte om altid at gøre det bedre med respekt for mennesker og planeten. Dette ansvar inkluderer at støtte partneres kamp for at fremme sundhed, ligestilling og uddannelse i verden.

Ved at støtte PlanBørnefondens får pigerne i Kampala mulighed for at lære et håndværk, mens deres børn går i en børnehave, som PlanBørnefonden har etableret. Mødrene uddannes til skræddere eller frisører. Derudover bliver mødrene også undervist i børns trivsel, ernæring og sundhed.

"Vi er overbeviste om, at når vi hjælper og støtter andre, kan vi udbrede vores vision om at skabe en bedre verden for os alle. ZENZ mener, at hvis du kan gøre en forskel, så skal du gøre en forskel," forklarer Jørgen Skjødt.

Vores samarbejdspartnere er nøje udvalgt. De skal kunne dokumentere, at de optræder ansvarligt lokalt såvel som globalt. ZENZ arbejder konstant på at være en rollemodel for vores kolleger i branchen ved at gå forrest, og vi tror på, at vi sammen kan gøre en forskel. Det er vores håb, at det gennem samarbejdet med PlanBørnefonden er muligt at gøre en forskel for dem, der virkelig har brug for det.

Det er helt afgørende, at virksomheder som ZENZ udviser social ansvarlighed og slutter sig til os i kampen for at fremme Verdensmål 5: Ligestilling,” siger Dorthe Petersen, direktør i PlanBørnefonden. 

FAKTA : 

Piger og unge piger bliver undervist i et fag, der sikrer dem en indkomst.

Tre ud af fire piger, der allerede har fået en uddannelse gennem projektet, har efterfølgende fået job.

Hver fjerde pige har åbnet deres egen salon eller virksomhed.

400 unge kvinder undervises i et fag, der giver dem en indtægt.

200-300 børn fra 0-8 år får et trygt sted at være, mens deres mødre arbejder.

ET PROJEKT FOR ET BEDRE LIV

Når de unge kvinder har afsluttet deres praktikperiode, får de hjælp til at komme i lære hos en frisør eller skrædder. PlanBørnefonden følger kvinderne gennem hele forløbet og rådgiver dem også om, hvordan de sammen starter en butik. De bidrager blandt andet også med symaskiner, startkapital og vejledning.

Pigers rettigheder og muligheder sikres ved at give dem nye kompetencer og beskæftigelse, der kan hjælpe dem videre fra en ellers umulig situation. Virksomheder som ZENZ og deres kunder er med til at gøre dette muligt,” forklarer Dorthe Petersen.

De kvinder, der deltager i projektet, får ikke kun penge til at brødføde sig selv og deres familier, de får også hjælp til at bearbejde deres barske fortid.

Kvinder får hjælp til at bearbejde traumer og til at genopbygge selvtilliden og troen på, at de har værdi som mennesker. Vi støtter dem med psykosocial behandling og kontakt til rollemodeller, der er tidligere sexarbejdere,” slutter Dorthe Petersen.

Med projektet i Kampala støtter ZENZ FN's Verdensmål #3, #4 og #5. Læs mere her.

 The plan International Denmark ZENZ Kampala

 

Previous post
Next post